ASAP Sweater
ASAP Sweater
Dansk opskrift
Kort raglansweater som er relativ vindtæt og god som overtøj i overgangssæsonen. Den fungerer også fint inde, hvor der ikke er alt for varmt. Den følger kroppen uden at være stram. Den er strikket oppefra og ned med dobbelt halskant i drejet rib, hvor 5 masker føres videre ned langs ærmets overkant for til sidst at indgå i ærmets ribkant. Drejet rib i kanter på ærmer og krop med syet aflukning.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde: 89 (95) 100 (105) 111 (116) 124 cm
Strikkefasthed: 11 m x 15 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pind 8 mm. Hvis du strikker fast, skal du meget muligt op på pind 9 mm, for at strikkefastheden passer. Det er altid nødvendigt at indlede med en strikkeprøve, som du kan måle 10 x 10 cm op på og afstemme pindestørrelsen efter, så strikkefastheden kommer til at passe. Herved vil trøjen ende med at få den forventede størrelse.
Vejledende pinde: Rundpind 6 mm (60-80 cm) og 8 mm (80 cm) og strømpepinde 6 og 8 mm (eller strik magic loop på rundpind). Gå op eller ned i pindestørrelse, hvis det er nødvendigt for at strikkefastheden passer.
Hvis du skal bruge pind 9 mm til glatstrikning, skal du vælge pind 7 mm til rib etc.
Garn: 6 (6) 7 (7) 8 (8) 8 fed A.S.A.P. 100% superwash merinould fra Madelinetosh (1 fed er på 130 g = 82 m) eller 6 (6) 6 (7) 7 (8) 8 nøgler Bold Color fra Lang Yarns (1 nøgle er på 100 g = 90 m) eller lignende garn, som passer til strikkefastheden.
Husk at beregne ekstra garn, hvis trøjen ønskes længere end anført i opskriften (modellen er kort).
Størrelsesguide: Med et bevægerum (positiv ease) på 5-10 cm følger sweateren kroppen pænt uden at være stram og passer til brystmål 79-84 (85-90) 90-95 (95-100) 100-105 (105-110) 110-120 cm. Ønskes et større bevægerum vælges en større størrelse.