Garnsk
Heartbeat Finest Tee
Heartbeat Finest Tee
Dansk opskrift
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Ensfarvet trøje, som strikkes nedefra og op.
Ærmerne strikkes med vendepinde forneden for at få en mere vandret kant.
I samlingen mellem krop og ærmer strikkes raglanbort med hjertemønster.
Der strikkes vendepinde i nakken og afsluttes med halskant i hjerterib.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde: 82 (88) 94 (100) 105 (112) 120 cm
Længde (målt fra nakken): 45 (47) 49 (51) 52 (53) 54 cm
Strikkefasthed: 26 m i glatstrikning på pind 3 mm = 10 cm
Vejledende pinde: Rundpinde 2,5 (80 cm til krop og evt. 40 eller 60 cm til halsudskæring) og 3 mm (80 cm og evt. 40 eller 60 cm til øverste del af bærestykket). Strømpepinde 2,5 og 3 mm til ærmer eller strik magic loop på rundpind.
Garn: 200 (200) 200-250 (250) 250 (300) 300 g superwash merinould eller blandingsgarn indeholdende merinould, 100 g = 400 m. Merinoulden sikrer trøjen en passende elasticitet og formstabilitet.
Modellen på fotoet er strikket i Cashmere Silk (merino/silke/cashmere) i farven Kaktus fra Unik Garn.
Størrelsesguide: Modellen har et bevægelsesrum (positive ease) på 2-9 cm. Størrelse XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL passer til brystmål 75-80 (81-86) 87-92 (93-98) 99-103 (104-110) 111-118 cm.
Hvis der ønskes en løsere trøje med et større bevægelsesrum vælges en større størrelse.



