Heartbeat Sweater
Heartbeat Sweater
Dansk opskrift
Let og luftig sweater i hjertemønster med V-hals, strikket i 1 tråd tynd silkemohair. Selvom sweateren er let er den stadig lun. Der strikkes rundt nedefra og op. Kroppen strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller på rundpind med magic loop. Krop og ærmer samles, og der strikkes raglanindtagninger. V-udskæringen deler arbejdet, og der strikkes frem og tilbage på rundpind. Alle ribkanter på modellen ovenfor er dobbelte, hvilket giver pæne, stabile og elastiske kanter.
Størrelser: XS (S) M (L) XL
Overvidde: 91 (98) 105 (112) 119 cm
Strikkefasthed: 23 m x 42 p i mønster på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpinde 2,5 (80 cm til krop og 60 cm til halsudskæring) og 3 mm (80 cm). Strømpepinde 2,5 og 3 mm (ærmer) eller strik magic loop på rundpind.
Hvis du strikker fast, skal du muligvis gå et halvt nummer op i pindestørrelse.
Garn: 150 (175) 200 (225) 250 g tynd silkemohair (25/50 g = 210/420 m), håndfarvet fra Ladybug Yarn, Painter’s Yarn, Unik Garn, By Emra eller anden indie dyer/andet mikrofarveri. Eller Tilia fra Filcolana, Angel by Permin, Tynn Silk Mohair fra Sandnes eller lignende.
Størrelsesguide: Sweateren skal sidde løst og bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 10-15 cm.
Størrelse XS (S) M (L) XL passer til brystmål 75-80 (80-85) 85-95 (95-100) 100-105 cm.