Garnsk
Shetland Lace Sweater
Shetland Lace Sweater
Dansk opskrift
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Let og luftig sweater, som fint kan bruges hele året – udendørs en kølig sommeraften, forår og efterår eller indendørs om vinteren, når der er brug for en sweater, der ikke er alt for varm.
Sweateren strikkes rundt oppefra og ned med mønsterbort på bærestykke og ærmer. Mønsterborten skaber små buer i halskanten. Nederst på kroppen afsluttes med en picotkant.
Mønsterborten er baseret på to traditionelle sjalsmønstre - Horse Shoe Pattern og Bead Diamond Pattern - fra Shetlandsøerne.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde: 83 (88) 94 (102) 109 (115) 124 cm
Længde: 48 (50) 52 (54) 56 (58) 60 cm (målt fra nakken)
Strikkefasthed: 24 m x 34 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pind 3 mm
Vejledende pinde: Rundpinde 2,5 mm (80 cm til krop og 40 cm til halsudskæring eller strik magic loop på lang rundpind) og 3 mm (80 cm og 40 cm eller strik magic loop på lang rundpind). Strømpepinde 2,5 og 3 mm (ærmer) eller strik magic loop på rundpind.
Hvis du strikker fast, skal du gå et halvt nummer op i pindestørrelse.
Garn: 100-150 (100-150) 150 (150) 150 (150-200) 150-200 g silkemerino lace (100 g = 800 m) sammen med 100-125 (125) 125 (150) 150 (150-175) 175 g silkemohair (25/50 g = 210/420 m). Der strikkes med 1 tråd af hver. Denne garnkombination giver en florlet Sweater.
Garnalternativ: Som alternativ til silkemerino lace kan anvendes tynd alpakka (25/50 g = 200/400 m).
Størrelsesguide: Der anbefales positive ease (bevægelsesrum) på 3-11 cm. Størrelserne passer til brystmål 75-80 (81-85) 86-91 (92-99) 100-106 (107-112) 113-121 cm.



